Problemer med mavesår er meget udbredt blandt vores rideheste. Undersøgelser viser at omkring 60% af rideheste, op til næsten 100 % af væddeløbsheste og selv mange heste , der ikke arbejder eller i træning lider af mavesår.​

Der kan være mange årsager til den høje andel af heste med mavesår, men det er klart den måde vi har hestene på er en stor risikofaktor. Hesten er fra naturens side skabt til at græsse mindst 18 timer i døgnet hvilket jo sjældent er sådan de fleste er opstaldet idag. ​
Når hestene hele tiden går rundt og græsser, betyder det, at der kontinuerligt kommer små mængder føde ned i maven. Når hesten tygger sin mad producerer den store mængder spyt, der neutraliserer mavesyren, dermed vil der ophobes mere syre i mavesækken, hvis hesten ikke æder nok.
​

Hestens mavesæk er delt op i to dele – den hvide og den røde del. Den hvide del er den øvre del af hestens mave, som er den non-glandulære del, og udgør ca. én tredjedel af hestens mave. Den røde del udgør så to tredjedele og betegnes som den glandulære del. Forskellen på de to regioner i hestens mavesæk er, at den non-glandulære del – den hvide eller øvre del – ikke består af syreproducerende kirtler, modsat den røde og nedre del, der altså indeholder producerende kirtelcelle.

Patogenese
Sår i den hvide del skyldes primært syreophobning, der skyller ind over den non-glandulære del, og dermed danner sår.
Sår i den røde del er stadig lidt uvist, der er mange forskellige teorier involveret både stress, brug af nsaids mm

Kliniske tegn på mavesår
  Nedsat appetit /kræsenhed
  Dårlig body condition eller vægttab
  Kronisk diarre
  Dårlig pelskvalitet
  Skæren tænder
  Adfærdsændringer (ink aggressiv eller nervøs fremtoning)
  Akut eller tilbagevendende kolik
  Dårlig performance

Diagnose
Den eneste valide metode er en gastroskopi, som vi også kan hjælpe dig med hjemme i stalden.


Behandling
Man behandler normalvis mavesår med et stof der hedder Omeprazol. Dette lægemiddel ødelægger den funktion i cellerne der producerer syre, og sørger på den måde for at slimhinden i maven ikke udsættes for så meget syre. Succesraten ved mavesår i den ikke-kirtelholdige del af maven er 70-77%.
Skulle hesten lide af sår i den del kirtelholdige del af maven, laver man typisk en kombinationsbehandling med omeprazol og sucralfat. Sulcralfat danner et beskyttende gel over slimhinden i mavesækken.

Forebyggende tiltag
Det er meget vigtigt at vide, at det er nødvendigt med miljømæssige tiltag for at få et succesfuldt forløb med medicinsk behandling, men også frem for alt, at undgå recidiv.

Adgang til græsfold
Ad libitum grovfoder, eller 4-6 tildelinger om dagen
Mindst 1,5 kg (tørstof) hø pr 100 kg kropsvægt pr dag
Så lidt kraftfoder som muligt
”Sweet feed” bør undgås
Stivelse max 2 g/kg kropsvægt pr måltid
Vegetabilsk olie kan hjælpe med at reducere risikoen for EGGD
Adgang til vand ad libitum

Træning
Mavesår i den hvide del er typisk foderbetinget, og det skyldes den måde, den hvide del er formet på. Under optimale betingelser er der et et flydelag bestående af foderpartikler, der beskytter den non-glandulære del af mavesækken mod mavesyren. Flydelaget hindrer, at mavesyren skvulper op på den non-glandulære del og forårsager mavesår. Derfor er det for eksempel en rigtig god idé ikke at træne hesten på tom mave, men at fodre hesten med en smule grovfoder, inden man træner den. Fx lucerne.